1 m3 (1000 l.) koster 17,96 kr. (inkl. moms - 2024 priser), plus afledningsafgift (spildevand) til den forsyningsvirksomhed der afregner spildevandet.
Hver gang, du sparer på vandet, er du med til at sørge for, at vi også har rent grundvand i fremtiden. Det er godt at tænke på, hver gang man tænder for vandhanen - både på badeværelset, i køkkenet og på skolen.
Vandspild er overflødigt forbrug, som ingen har glæde af. Det drejer sig om alt fra dryppende vandhaner til utætte installationer. Desværre er de sidste både de sværeste at opdage og de mest kostbare, fordi det ofte drejer sig om enorme mængder vand fra selv en lille sprække.
Vi er alle blevet bedre til at spare på vandet, men det er vigtigt fortsat at være opmærksom på sine vaner og vandinstallationer. Check jævnligt om der er utætte vandinstallationer på ejendommen.
Hvis der er en utæthed i jeres vandinstallation vil vanduret vise LEAK eller BURST som fejlkode i displayet.
LEAK betyder at vandet ikke har stået stille i måleren i mindst én sammenhængende time i løbet af de sidste 24 timer. Det kan væe tegn på en utæt vandhane, toiletcisterne eller et skjult rør
BURST betyder at vandstrømmen har overskredet en forprogrammeret grænse i mindst 30 minutter, hvilket kan være tegne på et sprængt rør
Er der tegn på at måleren har lidt overlast, er frostsprængt eller er skadet på anden måde, så skal det meldes til vandværket. Vandværket vil så udlevere en ny vandmåler til den autoriserede VVS-installatør, som skal foretage udskiftningen - for ejerens regning. Ved funktionsfejl på vandmåleren betaler vandværket for ny måler og udskiftning.
Kontakt gerne vandværket hvis du har spørgsmål.
Aflæs vandmåleren om aftenen når alle i huset er gået i seng, og ingen bruger vand. Aflæs vandmåleren igen om morgenen før nogen bruger vand. Er aflæsningen om morgenen forskellig fra aflæsningen om aftenen tyder det på, at der er en utæthed i vandinstallationerne, som skal udbedres.
En utæt vandledning f.eks. under gulv, som får lov at løbe i månedsvis uden at blive opdaget, er en dyr affære. Aflæs derfor din vandmåler mindst en gang månedligt og undgå ubehagelige overraskelser, når vandregningen kommer.
En vandhane som drypper kan koste fra 800-4.300 kroner om året. Et toilet, der løber, kan nemt koste over 1500 kr. om året.
Et brusebad koster ca. 1 krone og 25 øre i minuttet. Husk, at du ikke skal bruge vand, mens du sæber dig ind, så der kan du lige så godt slukke for vandet. Skift til en vandsparende brusertype.
Mange har en dårlig vane med at lade vandet løbe, mens de børster tænder. Det er der absolut ingen grund til. Installer perlatorer (luftblandere) på vandhanerne, det er nemt, billigt og effektivt.
Hvis din vaskemaskine er 10 år gammel, bruger den cirka 100 liter vand til en vask - en ny maskine med "A"-mærke bruger det halve. Brug spareprogram som reducerer forbruget af både el og vand.
Og så bruger vaskemaskinen jo også strøm, så tænk på, om du ikke lige kan bruge tøjet en dag til, inden det ryger i vasketøjskurven. Brug vaskebold og spring forvasken over.
Udskift et for gammelt toilet med et nyt dobbeltskyllende (stort og lille skyl), husk at bruge "lille skyl", og spar 5-6 liter vand pr. skyl.
Riis & Ejer Fælles Vandforsyning A.M.B.A
Co. Per Damsgaard Hansen
Tåningvej 42
8660 Skanderborg
CVR 43771817
Mail til: bestyrelsen@riis-ejervand.dk
Formand.
Per Damsgaard Hansen
Tlf.: 40373098
Mail: formand@riis-ejervand.dk
Værdi: |
Hårdhed: |
0-4° dH |
Meget blødt |
4-8° dH |
Blødt |
8-12° dH |
Middelhårdt |
12-18° dH |
Temmelig hårdt |
18-24° dH |
Hårdt |
24-30° dH |
Meget hårdt |
>30° dH |
Særdeles hårdt |